UpArt Festival 2018

Årets program og oplysninger om udvalgte events og kunstnere:
plakat med program 2018
mad plakat

Intim-koncert med sanger og sangskriver Tomas Zawadzki:

”NAKED SONGS” er en intim-koncert med den lokale sanger og sangskriver Tomas Zawadzki. Sange, der alle på hver sin unikke måde afslører, at det, der føles allermest personligt og sandt for mig, er intimt i forbindelse med det, der er allermest personligt og sandt for dig.

Kom og hør musik og fortælling, der åbner døre, som ikke så let lader sig lukke igen..

Tomas Zawadzki

Guldimund med orkester:

Guldimund - Foto Lene Kronow

Den 27-årige sangskriver, bassist og familiefar, Asger Nordtorp Pedersen a.k.a. Guldimund har markeret sig tydeligt, som en kunstner, man ikke kan sætte i bås.

Med et afsæt i stærke, poppede hooks, eftertænksomme tekster, og fine melodier og harmonier, der leder tankerne hen på dansk højskolesangbogstradition bevæger Guldimunds musikalske univers sig rundt i et væld af kringelkroge. Det ene øjeblik synes det genkendeligt og ”syng-med-bart”, det næste øjeblik virker det avantgarde, eller enddog provokerende simpelt og lo-fi. Som lytter udsættes man for sange i traditionelle popformer efterfulgt af pludselige sceneskift – korte intermezzoer, lange improviserede instrumentalpassager og sektioner, der tager lydcollageagtig karakter.

Kerteminde Musik og Kulturskole:

JOFL hedder et band fra Kerteminde Musik og Kulturskole. Bandet består af 4 talentfulde og engagerede børn, der alle går i 4.A på Hindsholmskolen.

Johannes Jespersen: sang og keyboard

Olivia Zeuner: sang og bas

Felina Boesen: sang og trommer

Liva Meldgård: sang og Keyboard

JOFL - Kerteminde musikskole

De Seje Børn Spiller består af en flok børn fra 2.klasse på Hindsholmskolen. De har, i deres første sæson som musikelever, opøvet et repertoire på hele 4 numre som de har lært i løbet af deres første sæson i musikskolen, så glæd jer, de er gode og søde.

 

de seje børn spiller

De Onde:

De onde

De Onde er et splinternyt børneorkester, der, som navnet antyder, er onde!

Der er fuld fart over feltet, når onde Tobias fyrer op under elguitaren, eller når Torben spiller den onde bas. Og så er der Carl, der er ond til at spille trommer, og Peter som kan spille så højt på trompeten, at det gør helt ondt.

Glæd jer til en ond energifyldt koncert, der kan få selv de sødeste små englebørn til at hoppe med på den onde bølge.

Muhahahahahahaha…

Carl Quist-Møller: Trommer & sang

Tobias Trier: Guitar & sang

Peter Marott: Trompet & sang

Torben Westergaard: Bas

Mol for millioner:

Igen stiller Mol for Millioner op med de bedste sange fra et stort katalog. Sangene er fra perioden 1974 til 2018 – en eventyrlig og imponerende fortælling.

Mol for Millioner er mere aktuelle end nogensinde, med sange om liv og død, sange om håb, gråd og latter, flyskræk, bankrøvere, krig og fred, de store spørgsmål og de små !

Musikken har til stadighed udviklet sig og Mol for Millioner er stadig et originalt foretagende som, må man sige, stiller med et sammenspillet, rutineret ”hold” med dette sære, intense og personlige groove

Jørn Pedersen, Vokal og Guitar. Tekstforfatter for bl.a. Danseorkesteret med hits som Regndans.

OJ, Ole Jensen, Guitar. Tidligere MC Ejnar, Østkyst Hustlers o.a.

Rasmus Bjarnov, Sav og Percussion. Tidligere Østkyst Hustlers o.a.

Morten D Iversen, Trommer. Tidligere Barbados Swing o.a.

Ole Kragh, Bas. Tidligere Maui Wowie, Paulski o.a.

mol for millioner

Kreative værksteder:

skulptur

Børn og voksne kan igen i år komme forbi i Lunden og deltage i kreative åbne værksteder fra 13:00. I år har vi to:

Skulptur workshop: Find balancen! Vi maler og bygger stående, hængende og liggende skulpturer.

Tryk workshop: Elsker du at lege med farver ? Så kom til en workshop med højtryk. Med fantasi, farver og ting fra naturens spisekammer, laver vi tryk.